G-9KMRXJ8S65

Ring til mig 53 55 03 27

PRIVAT PASNINGSORDNING I NÆSTVED V. EMILIE

Et hjem væk fra hjemmet

De Små Agern er en privat pasningsordning for børn mellem 0 og 3 år nær digtervejskvarteret i Næstved. Her vil du blive mødt af mig Emilie. 

For mig er de vigtigste rammer i en privat pasningsordning, tryghed, nærvær og kærlighed.

Pris

Prisen for en plads hos mig er kr. 10.400,-. Næstved Kommune yder pr. 1/1/25 et fast tilskud på kr. 7.209,-. Egenbetalingen er kr. 3.191,-.

Ledig plads

Den næste ledige plads i min private pasningsordning er 1 stk pr. 1. September 2026.

Åbningstider

Mandag – torsdag: 6:45- 16:15

Fredag: 6:45- 15:30

Jeg tilbyder også deltidspladser.

Ofte stillede spørgsmål

Prisen for en plads i min private pasningsordning er kr. 10.400,-. Næstved Kommune yder et fast tilskud på kr. 7.209,-. Egenbetalingen udgør derfor kr. 3.191,-.

Der skal ved valg af en privat pasningsordning, laves en ansøgning til Næstved kommune om et månedligt tilskud. Ved linket nedenfor, kommer i til siden hvortil i kan søge om tilskud til en plads i en privat pasningsordning. Jeg hjælper jer gerne med at ansøge.

Ansøg om tilskud her

Jeg hedder Emilie og har den private pasningsordning De Små Agern i mit hjem i Næstved kommune.

Her bor jeg sammen med min mand og vores to børn. Jeg tilbyder et kærligt og indbydende miljø, hvor børnene kan føle sig trygge og sikre, mens de udforsker og leger. Jeg fokuserer på at støtte deres udvikling og hjælpe dem til at blive hver deres unikke individ. Mit mål er at skabe varige minder for både børnene og deres familier, ligesom jeg prioriterer højt, at børnene får en omsorgsfuld og tryg start på deres første tid udenfor hjemmet. Jeg bliver af andre beskrevet som værende meget omsorgsfuld, nærværende og kærlig, når jeg tager mig af det vigtigeste i verden, nemlig jeres guld.

Tak fordi du overvejer mig som jeres private pasningsordning!

Af kurser og uddannelse har jeg bl.a. førstehjælpskursus med speciale i småbørn og babyer, kursus i babytegn, og så har jeg et kursus i børneyoga.

I min private pasningsordning, der arbejder jeg med børnenes læring med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, ligesom at jeg indenfor de seks læreplanstemaer sætter nogle mål for børnene, som vi løbende evaluerer på.

Min opfattelse og erfaring er, at børn lære bedst igennem leg. Derfor er det vigtigt for mig, at her er etableret nogle pædagogiske læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i et børneperspektiv og motiverer til trivsel, læring og udvikling.

Jeg lægger vægt på, at have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi bruger også lokalmiljøet i Næstved meget, og er tit ude på cykeltur, gåtur eller lignende. På vores ture ud af huset besøger vi bl.a. legepladser, biblioteket, motoriklokaler og andre kulturelle tilbud i Næstved.

For at børnene har det bedste udgangspunkt for høj trivsel, er forældresamarbejdet også meget vigtigt. I samarbejde med jer forældre, giver jeg barnet omsorg samt understøtter det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrager til, at barnet får en god og tryg opvækst.

Hos De Små Agern sammenligner vi os ikke med en vuggestue, eller lignende. Vi forsøger nemlig at være helt vores egen. Hos os er hjemlige, trygge rammer vigtige, og det er vigtigt for os, at børnene ikke skal føle sig tvunget til at råbe højst for at blive hørt først. Her lytter vi nemlig på et ligeværdigt niveau til de små, og sørger for at imødekomme dem på bedst mulige vis. 

I min private pasningsordning er det vigtigt, at børnene har en hverdag som de kan genkende og som er forudsigelig for børnene. På den måde oplever jeg nemlig, at børnene har de bedste forudsætninger for at udvikle sig. 

kl. 6:45 åbner min private pasningsordning. Her er der mulighed for at få morgenmad.

kl. ca. 7:30 slutter morgenmad.

kl. 9:00 er det seneste tidspunkt at aflevere børn, medmindre andet er aftalt.

kl. 9:15 starter dagens aktiviteter. Det kan være besøg hos kollegaer og deres børn, ture i skoven, kreative aktiviteter m.m.

kl. ca. 10:45 begynder vi så småt at spise frokost.

kl. ca. 11:45 er det tid til en lur.

kl. 14:00 og frem vågner børnene så småt fra lur. De tilbydes en eftermiddagssnack, og vi hygger os enten inde eller ude herhjemme, indtil de bliver hentet.

Vi afholder hvert år en sommerafslutning, tager årligt en tur i Næstved Zoo, deltager i Næstveds Børnekulturfestival, afholder fastelavn og juleafslutning. Alt sammen med stor opbakning fra forældrene, og til stor glæde for børnene.

I min private pasningsordning vægter jeg selvstændighed og tryghed højt. Derfor gør jeg blandt andet brug af babytegn. Babytegn er en fantastisk måde for de små som store at kommunikere på, når sproget endnu ikke er helt på plads. 

I min private pasningsordning er langsom pædagogik en værdi, som jeg vægter meget højt i pædagogisk praksis. I en tid hvor alting er skemalagt, hvor der forventes at børn bliver bedre på kortere tid, er det vigtigt for mig, at stoppe op og være til stede hos børnene. Børns tillid blomstrer ved kontinuitet, og det er for mig meget vigtigt at tilliden er der, så jeg kan lære barnet og dets familie bedre at kende hele tiden. Derfor vil i hos mig opleve, at vi ikke har skemalagt hele dagen, at vi ikke har travlt med at deltage i  mange arrangementer eller at vi konstant er på farten. Det resulterer også i, at min børnegruppe er sprængfyldt med selvtillid, har massere af gåpåmod og at de har overskud til hele tiden at udforske og lære. Præcis som en privat pasningsordning for små børn burde være.

Jeg gør også brug af bæreredskaber som slynger og bæreseler. Redskaberne gør det nemlig nemt for mig, at bære børnene ergonomisk, ligesom at det skaber tryghed og nærvær.

Jeg har en fast vikar tilknyttet, hvis det skulle være nødvendigt. Min vikar er ligesom jeg selv godkendt af Næstved Kommune, og har erfaring med pasning af børn i alderen 0-3 år. 

Jeg er som privat pasningsordning godkendt af Næstved kommune.
Det betyder også, at de to gange årligt udfører et tilsyn af mit arbejde som privat pasningsordning.

Tilsynene er både anmeldt og uanmeldt, og skal sikre jer som forældre, at jeg sikkerhedsmæssigt har styr på mine ting, ligesom at jeg er i stand til, at varetage opgaven som privat pasningsordning.

Jeg står for bleer, cremer, mad og drikke samt vådservietter og/eller skumklude.

I medbringer sut, nusseklud/bamse, tøj der passer til sæsonen, skiftetøj, barnevogn med regnslag samt myggenet og dyne eller voksi. Hvis barnet har særlige kostforhold som der skal tages hensyn til, så bedes i medbringe dette.

Jeg prioriterer det højt at købe sund og varieret ind, og helst økologisk. Den sunde indkøbte mad, bliver som minimum to gange om ugen til et varmt måltid til frokost, ligesom at vi ofte bager.

I min private pasningsordning gør vi brug af appen Famly. Den giver jer som forældre et godt indblik i; hvad vi laver i hverdagen, hvornår vi holder ferie, hvor længe jeres børn sover, samt mulighed for at kunne kommunikere med mig og eventuelt en anden forældre på samme tid, så alt information bliver givet til alle dem det vedrører, på samme tid. Flere forældre efterspørger diskretion i forbindelse med sociale medier og deres børn, og billeder af 90% af de børn der går her, bliver kun delt på Famly, forældrene i mellem.

Jeg holder omkring 6 ugers ferie hvert år. Jeg sørger for at melde det ud i god tid, så i har mulighed for at planlægge ferie eller pasning af jeres børn. Jeg holder mig stort set til, at holde de samme ferieuger som de kommunale dagstilbud i Næstved kommune, men det ske at det varierer. 

Jeg har 2 måneder + løbende måneds opsigelse – gensidigt. 

De Små Agern
Privat pasningsordning v. Emilie
Sandageren 41, Næstved 
+45 53550327 
desmaaagern@hotmail.com